Schmelling SILK er schmelling DESIGN’s eget luksus label af silkeskjorter og silkebluser i 100 % silke. Nogle styles indeholder dog 2-5 % stretch, for at opnå en perfekt og fleksibel pasform.
Silke er fibre som danner trådene omkring pupperne af silkesommerfuglen, som lever af bladene fra træet hvid morbær. Silkestof blev først udviklet i Kina, muligvis så tidligt som 2640 år før vores tidsregning. Silke adskiller sig fra andre fibre ved at det er én lang tråd også kaldet filamentfiber. I dag kan en enkelt kokon give op til en 1600 m lang tråd grundet mange års avl på udvalgte silkelarver. Den dag i dag forbindes silke med luksus. Silke er yderst behageligt at have på – det har fantastiske temperatur regulerende egenskaber.
Silkens oprindelse og opdagelsen af silken kan fortælles i en lille legende fra denne tidlige tid. Ifølge legenden opdagede den kinesiske kejserinde, Xi Ling Shi silken, da hun drak te i en have med morbærtræer, hvor en kokon faldt ned i hendes kop. Den varme te opløste puppens ydre lag, og da hun forsøgte at fiske den op af koppen, opdagede hun at puppen indeholdt en lang fin tråd. Da hun blev ved med at trække i den nærmest endeløse tråd opdagede hun således som den første en måde at opvinde silketråd på.


