Schmelling FUR er schmelling DESIGN’s nye pelskollektion. For første gang og i anledning af Schmelling DESIGN´s 60 års jubilæum i marts 2017, lancerede Tina Schmelling virksomhedens første pelskollektion. Tina Schmelling designer alle pelse og produktionen foregår i tæt samarbejde med egen systue og eksterne erfarne bundtmagere.
Pels er et spændende og smukt materiale i sig selv, men yderst interessant at kombinere med rulamspels, ruskind og læder. Pelstyper som indgår i vores nye kollektion er sælskind, mink, swarkara, ræv og kanin.
Vi havde ventet længe – men synes nu tiden var inde og vi kan i dag stå inde for og give vore kunder en garanti for bæredygtighed i produktionen af pelsskind samt etikken omkring dyrevelfærd, hvad angår vores pelse. Valget af leverandører har derfor været særlig vigtig for Tina Schmelling og derfor bærer de fleste af vores pelse også mærker samt informative foldere fra kopenhagen fur. Alle sælskind er fra Grønland og har en lille hilsen i en folder fra de grønlandske fangere som skindene kan spores tilbage til samt en fortælling omkring deres fangerkultur og naturen i Grønland. Se mere på www.inuitsila.org


